Acceptér Cookies

Naxos bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og gøre det lettere for dig. Ved at bruge vores hjemmeside accepterer du dette.

Læs mere om vores brug af cookies og persondata HER
Jeg accepterer
Image

Vildtvoksende fantasier - Leth, Kristian


Køb + kr. 139,95

Leveringstid: Forventes afsendt indenfor 3 hverdage
Levering ca.: 7 hverdage.
♥ ♥ ♥ ♥ ♥
"Der ligger en dejligt høj ambition i projektet, hvor formidlingen taler op – og ikke ned – til lytteren"
Politiken


Kristian Leth: »Det er selve musikken, der interesserer mig«

Den 6. februar udkommer albummet Vildtvoksende fantasier · Musikhistorier for børn – en samling af 13 musikstykker udvalgt af forfatter og musiker Kristian Leth. Til hvert stykke musik har Leth digtet en fortælling, som kan give nye, forundelige indgange til musikken for både børn og voksne.
»Hør, noget magisk skal til at ske. Men vi ved ikke hvad det er.«
Sådan begynder den første af Kristian Leths 13 små fortællinger skrevet til 13 stykker musik. Den aktuelle historie knytter sig til Poul Ruders' værk Hviskende fra 1983, og med nysgerrighed inviterer Leth børn og deres forældre til at lytte til musikken med udgangspunkt i hans fortællinger.

Kristian Leth har frit kunnet udvælge 13 nyere værker fra pladeselskabet Dacapos bagkatalog, og det er der kommet udgivelsen Vildtvoksende fantasier ud af. Albummet rummer musik af de danske komponister Per Nørgård, Poul Ruders, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Rued Langgaard og Vagn Holmboe. Om udvælgelsen af de 13 værker fortæller Kristian Leth:
»Jamen det er selve musikken, der interesserer mig. Det er hvordan den lyder, hvad den gør, hvad den undersøger. Det er jo god musik! Og den kræver øvelse at lytte på. Ligesom digte kræver øvelse at læse.«

Teksterne giver lytteren noget at lytte efter
Med udgivelsen inviterer Kristian Leth til en ny måde at lytte til ny musik. Hver fortælling, som kan læses på en tilhørende plakat, hører sammen med et særligt stykke musik, som er skabt til at vække fantasien hos nysgerrige lyttere i alle aldre. Leth bruger historierne til at åbne musikken op:
»Med teksterne har jeg forsøgt at give lytterne noget enkelt at lytte efter. Noget der ikke er svært og skal forstås, et par stikord om musikken, som man kan fokusere på. Før man ved af det, lytter man til klassisk musik.«

Albummet kan således bruges af både børn og forældre, der sammen vil ud på en forunderlig rejse i musik, lyde og ord, men også i undervisningssammenhænge, hvor de små fortællinger kan danne grobund for snakke og indføringer i musikken.

Børns musikalitet er mere åben – og mere konsekvent
Vildtvoksende fantasier samler 13 stykker dansk musik skrevet mellem 1916 og 2004, og rummer således nyere klassisk musik, der for nogle er ukendt territorium. Udvalget og fortællingerne er skabt med børn for øje, men Leth understreger også, at:
»Børns musikalitet er mere åben – og mere konsekvent på samme tid – end voksnes. Så de vil nok ikke være lige så skræmte, som mange voksne er, der aldrig har hørt moderne kompositionsmusik. De vil have lettere ved at acceptere de anderledes lyde. Til gengæld vil de – ligeså fordomsfrit – også sige fra, hvis de synes det er kedeligt. Eller bare gå i gang med noget andet. Så teksterne og de tretten stykker musik er forhåbentlig et udvalg, der har en fortælling eller en stemning, som børn kan relatere til.«
Fakta
Varenummer 8224728
Stregkode 0747313692828
Udgivelsesdato 06-02-2018
Kategori Klassisk musik
Plademærke Dacapo
Medie Type CD
Antal enheder 1
Kunstnere
Kunstnere Leth, Kristian
Skriv din egen anmeldelse
Du skal logge ind for at kunne anmelde
Hvis du kan lide Vildtvoksende fantasier, fortæl gerne dine venner om det! Du kan let og enkelt dele siden direkte på Facebook, Twitter og via e-mail her nedenfor

Anbefalinger

Image
kr. 119,95
Rasmussen, Sunleif - String against string - Kangas, Juha
Image
kr. 119,95
Hartmann/Nielsen/Weyse - Serenades and Romances - Fischer, Adam (conductor)
Image
kr. 119,95
Nielsen, Svend - Sommarfugledalen (Butterfly Valley) - Vetö, Tamás
Image
kr. 119,95
Enna/Zemlinsky - Den Lille Pige Med Svovstikkerne/Die Seejungfrau - Dausgaard, Thomas
Kayser, Leif - Symfonier Vol. 1 - Aeschbacher, Matthias 8224708 15-01-2006 kr. 119,95
Schütz, Heinrich - Lukas-Passion - Hillier, Paul (conductor) 8226019 28-04-2005 kr. 119,95
Various - Der Er Et Yndigt Land - Gade, Niels W 8224141 16-04-2005 kr. 47,97 (kr. 79,95)
Hartmann, J P E - Symfoni nr 1 & 2 - Dausgaard, Thomas 8224042 14-10-1996 kr. 119,95
Varen er midlertidigt udsolgt.
Siddharta 8224031-32 01-01-1995 kr. 239,95
BLÆSEROKTETTER 8224002 01-01-1994 kr. 139,95

Andre har også købt

Andre kunder har også købt følgende
Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Min Konto
Min Indkøbskurv: 0 varer